- Forside >
- Sand & Grus >
- Stabilgrus og støbemix >
- Stabilgrus 0-32 mm.
Stabilgrus 0-32 mm.
895,00 kr.
På lager - klar til forsendelseLevering i hele DK med fast broforbindelse
Hvor meget skal jeg bruge?Stabilgrus 0-32 mm. i bedste kvalitet
Vores stabilgrus er blandt vores mest solgte produkter. Vi garanterer for den bedste stabilgrus, der findes på markedet. Vores stabilgrus er af knust materiale i en kvalitet på 0-32 mm, der giver den bedste løsning til en god stabil bund. Denne stabilgrus er en blanding af sand og sten, hvor den overvejende del af materialet består af sten.
Ved anvendelse af knust stabilgrus, hvor hovedparten af produktet er sten, kan der spares på mængden af stabilgruset samt opnås et bedre resultat.
Vi anbefaler ca. 20 cm. stabilgrus til bund i indkørsler og lignende og 5 cm. som bund til arealer, hvor der ikke skal køre lastbiler og biler.
Vi er stolte af at kunne levere en produktkvalitet som denne stabilgrus.
Ved opfyld af huller i grusveje, anbefaler vi vores produkt Vejgrus 0-16 mm. til dette formål.
Bemærk: Man angiver altid en stens størrelse ud fra smalleste led.
Hvor tykt lag stabilgrus?
Vi kan inddele brugen af stabilgrus i tre hovedpunkter, da det ikke er lige meget hvad du skal bruge stabilgruset til, i forhold til hvor meget der skal bruges.
Vi inddeler her:
Terrasse og gangstier?
Ved etablering af terrasser og gangstier, hvor der kun er færdsel af personer, barnevogne og trillebøre etc. anbefaler vi at udlægge 10 cm. lag med stabilgrus.
Indkørsel med maks belastning op til 5-6 tons køretøjer?
Ved etablering af indkørsler hvor der kan køre personbiler, trailere og campingvogne skal du bruge en opbygning med 20 cm. stabilgrus for at få en ordentlig bund.
Indkørsel med muligt tung kørsel
Hvis der kan være færdsel af skraldebiler og andre tunge køretøjer, skal du lave en bund med 30 cm. stabilgrus. Denne bund vil kunne holde disse tunge køretøjer, og du sikre derved at din indkørsel ikke går i stykker, når disse køretøjer kommer ind i din indkørsel.
Hvordan bruges stabilgrus?
Stabilgrus er nemt at bruge og arbejde med. Det er blandet når du modtager det, og direkte klar til brug. Vi leverer det i maxibags / bigbags og disse kan du gå til og fra efter behov. Du tager gruset ud af maxibagen og udlægger det hvor du skal bruge det. Efterfølgende er det vigtigt at stampe det sammen med en pladevibrator eller tromle, så det bliver jævnt og fint. Her vil du opleve at du uden problemer kan gå på det nu faste underlag, uden at lave spor.
Er stabilgrus nødvendigt?
Dette er et ofte stillet spørgsmål, og vi anbefaler, som udgangspunkt, altid at bruge stabilgrus der hvor du skal udlægge fliser. Dette gør vi, da det vil være rigtig ærgerligt at din nye flotte belægning med fliser bliver skæv, synker og ser dårligt ud. Det er ikke et stort arbejde at udlægge stabilgrus i bunden, så dette er vores bedste anbefaling.
Hvad er stabilgrus i forhold til grus og brolæggergrus?
Det er vigtigt at kunne skelne mellem disse typer af grus. Stabilgrus er den grove grustype, som man bruger til at lave en bund helt stabil. Det er stabilgruset man ligger nederst, og det er en blanding af sand eller grus med et godt ler-indhold og samtidig et højt indhold af knuste sten. Stenene i stabilgrus måler op til 32 mm. på korteste led, og det er altid vigtigt at købe stabilgrus med knuste sten, da et indhold med almindelige runde sten ikke kan stampes hårdt sammen. Det er vigtigt at få en ordentlig kvalitet, da arbejdet med produktet er det samme når det skal udlægges, men den knuste kvalitet giver et resultat der er meget bedre. Anlægsgartnere og brolæggere bruger altid stabilgruset med et højt indhold af knuste sten.
Grus 0-8 mm. og brolæggergrus 0-4 mm. er det grus man bruger som toplag lige inden at fliserne skal udlægges. Det er den type af grus man retter af i, og efterfølgende lægger fliserne eller stenene på. Om du vælger grus 0-8 mm. eller brolæggergrus 0-4 mm. er helt underordnet. Grunden til at der findes begge typer af grus er, at man på Sjælland altid har sorteret 0-8 mm. i grusgravene her, på Fyn har man typisk sorteret i 0-6 mm. og i Jylland har man normalt sorteret i 0-4 mm. Alle kvaliteter er lige funktionelle og det er helt op til dig hvad du ønsker at arbejde med. De er lige nemme at arbejde med og de er lige nemme at rette af i og resultatet bliver godt. Det vigtigste er dog at der er et god indhold af ler i din brolæggergrus eller grus, så du kan stampe / vibrere produktet hårdt samme så det kan holde til en flisebelægning.
Hvad er stabilgrus lavet af?
Stabilgrus er en god blanding af en leret brolæggergrus og sten. Vores stabilgrus er af den bedste type, hvor der er et højt indhold af knuste sten. Fordelen med en grus med knuste sten er, at du kan stampe/vibrere det meget bedre sammen end ved en grus med almindelige sten, der ikke er knuste. Du får altså et produkt der giver dig et væsentligt bedre resultat. Og dernæst er det også vigtigt at der er et godt lerindhold i den stabilgrus du bruger.
Sådan leveres stabilgrus
Når du bestiller stabilgrus fra Maxibag, leveres det i store bigbags, som er nemme at håndtere for dig som kunde. Du kan gå til og fra arbejdet som det passer dig - eller alternativt skære sækken op, så indholdet selv løber ud hvor det skal bruges. Bigbaggen kan stilles præcis der hvor du skal bruge den, da du hos os kan vælge at få leveret med mobiltruck eller med kran.
Stabilgrus leveres i enten en 500 kg., 1000 kg. eller 1700 kg. Maxibag.
Standard-levering
Vores standard-levering er inkluderet i prisen. Her sker aflæsning i umiddelbar nærheden af lastbilen, f.eks. på fortovet, eller i indkørslen. Hvis du bor på en landejendom med en stor vendeplads, hvor bigbaggen må stilles, er det også denne leveringstype du skal vælge.
Mobiltruck-levering
Vores mobil-truck kan komme ind næsten alle steder. Hvis du skal have leveret sommerhus-område, eller i et haveforening, kan det ofte være svært for store lastbiler at komme dertil. En mobil-truck kræver 2,3 meter i bredden. Med denne leveringstype kan du ofte få kørt sækken helt hen hvor den skal bruges - og dermed spare dig selv for en masse løftearbejde.
Kran-levering
Levering med kran er en god løsning, hvis du du skal have leveret ind over en hæk, eller en anden forhindring. Det kan også være en god løsning, hvis maxibag'en skal sættes ind på et område, hvor der allerede er udlagt ukrudtsdug.
Vær opmærksom på, at de store kranbiler kræver god plads. Der skal hele vejen fra hovedvej til slutadresse være frihøjde på 4,5 meter i højden og 4 meter i bredden. Kranbilen kan række en maxibag 7-8 meter væk fra kranbilen.
Se mere om vores leveringsmetoder her
Skal man være hjemme ved modtagelse af stabilgrus i bigbag?
Nej - Du behøves ikke at være hjemme når vores chauffør kommer med dit stenmel. Heldigvis skal den ikke ind i huset, og derfor kan vores dygtige chauffører sagtens klare sig selv. Det er dog ALTID en god idé at lave en god beskrivelse af hvor den skal afsættes. Dette gøres når du kommer til betalingen.
Det er også her du skal skrive, hvis du ønsker at blive ringet op ved levering.
Generelt er vores chauffører gode til SELV at kontakte dig, hvis de er i tvivl.
Stabilgrus til Sjælland, Fyn og Jylland
Vi leverer stabilgrus over hele Danmark, og altid med hurtig levering. Du kan under produktet se din leveringsmuligheder og forskellige ekspres muligheder. Har du et specieltbehov, hvor du ikke kan finde svar på hjemmesiden, så kontakt os endelig. Vi vil gå rigtig langt for at komme i mål, og vi har samarbejdspartnere over hele landet, som vi kan trække på.
Specialtilbud på stabilgrus
Hvis du skal bruge en større mængde af stabilgrus er du altid velkommen til at kontakte vores salgsteam. Vi er åbne for at lave et tilbud til dig, hvis du skal bruge en større mængde. Du kan kontakte vores salgsteam på mail: maxibag@maxibag.dk eller tlf.: 8696 6111.
Stabilgrus og dens historie.
Vi har været tilbage i gamle arkiver, for at finde noget af det første producerede stabilgrus vi kan finde frem til. Vi kommer tilbage til omkring 1914, hvor vi kan finde de første aktiviteter omkring produktion af grus. Før dette lavede man normalt belægninger af pigsten og knoldebro, som var lagt i den jord man havde. Dengang havde man heller ikke behov for helt samme stabilitet i belægningerne, da hestevogne ikke belastede belægningerne så hårdt.
Vi går tilbage til 1914. Her begynder behovet for mere stabile forhold på belægningerne, og derved starter man så småt produktionerne af sand og grus, og finder ud af hvor effektivt disse produkter er. Dengang knuste man ikke produkterne, men bruge de forekomster af grus der var i det enkelte område. Som tiden går bliver man bedre og bedre til at producere gruskvaliteterne, og kravene bliver højere grundet tungere og tungere køretøjer.
Den dag i dag er de moderne grusindustrier helt fantastiske til at producere både bæredygtige og stærke produkter, der har en ekstraordinær høj bæreevne og funktionalitet.