Vi hos Maxibag.dk har vores helt egne unikke produkt-kvaliteter, der med garanti giver dig det smukkest og bedste resultat. Forvent mere!
Pigsten i størrelsen 60-80 mm. (Lille sten)
Vi tilbyder pigsten i størrelsen 60-80 mm., af sø-materiale fra Det Jyske Rev, hvor stenene er flotte og afrundede. Disse pigsten bruges til brolægningsopgaver, hvor den gamle klassiske stil ønskes. Pigsten er ofte brugt som brolægning ved helt gamle kampestens landbrug. Dengang satte man pigsten i jord, hvor man i dag sætter pigsten ned i sand. Bunden under belægning med pigsten er samme opbygning som ved almindelig flisearbejde.
I det Jyske Rev finder vi de smukkeste afrundede og naturslebne sten. Disse sten er under den seneste istid ført fra Norge via gletsjere til det Jyske Rev. Store mængder af klippeblokke er ført til det Jyske Rev, og omdannet til de flotteste natursten. Stenene er blevet naturligt runde af Vesterhavets kraftige og ustoppelige strømninger over mange tusinde år
Pigsten findes også i en større variant - nemlig 80-120 mm. Vi anbefaler den store pigsten til fyldning af gabioner, samt til belægning af større arealer.
Bemærk: Man angiver altid stenens størrelse ud fra smalleste led.
Udlægning af pigsten
På steder med væsentlig belastning fra biler og lignende udlægges mellem 15-20 cm. stabilgrus i bunden og 10 cm. flisesand ovenpå. Husk at stampe omhyggeligt.
Steder med lille belastning på gangstier udlægges 5-10 cm. stabilgrus og 7-8 cm flisesand.
Man skal regne med, at 1 m³ pigsten kan dække et område på ca. 7-9 m2.
Levering af pigsten til hele Danmark
Uanset om du bor i Jylland, på Fyn eller Sjælland, så leverer vi disse pigsten til dig. Prisen der står øverst her på siden, er inklusiv levering til fortov/indkørsel, så længe der er fast broforbindelse. Hvis du indtaster dit postnummer, får du mulighed for at vælge flere forskellige leveringstyper. Disse kan gøre dit arbejde langt hurtigere og nemmere. Bigbags med pigsten er tunge, så hver en meter sparet er værd at tage med.
Pigsten bliver leveret i en 1600 kg eller 1000 kg. Maxibag.
Læs meget mere om vores leveringsmetoder her
Stor mængderabat
Skal man lægge et større areal af pigsten, kan man hurtigt få brug for flere bigbags. Vi tilbyder allerede ved køb af 2 sække en rabat, og jo flere man køber, jo større rabat får man. Mængderabatten fungerer på tværs af alle vores produkter - så det kan godt svare sig at samle alle indkøb hos os.
Læs mere om vores mængderabat her
Vær opmærksom på, at disse sten ikke er håndsorteret. Derfor vil der være en del mindre sten og sand i den leverede maxibag. Dette udgør ca. 10% af den samlede vægt. Dette har vi kompenseret for. Så alt i alt passer leveringen med det bestilte. Men man skal forvente lidt overskydende materiale.