- Forside >
- Cement / Støbematerialer >
- Cement
Cement
2.595,00 kr.
1000 kg. - Leveret i bigbag / maxibag - TILBUD På lager - klar til forsendelseLevering i hele DK med fast broforbindelse
Cement med høj styrke
Cement er et af verdens vigtigste byggematerialer og anvendes globalt til at skabe holdbare konstruktioner. Cement består primært af kridt, som først udvindes og derefter brændes. Hos os har vi valgt at sælge en bæredygtig Portlandcement af høj kvalitet, fremstillet med et minimalt energiforbrug. Kvalitet er afgørende, da en stærkere cement betyder, at du kan bruge mindre materiale for at opnå et højt styrkeniveau.
Vores cement er i den højeste styrkeklasse, CEM 52,5, hvilket sikrer et miljørigtigt valg, da mindre mængde cement er nødvendig for at opnå samme styrke. Den høje kvalitet gør cementen nem at arbejde med og giver et optimalt resultat. Med vores produkter kan støbninger holde i flere hundrede år og modstå høj belastning.
Anbefalet Blandingsforhold
Vores cement anvendes sammen med sand, grus eller støbemix. Vi anbefaler et blandingsforhold på 1:4 – det vil sige 1 del (fx en skovlfuld) cement til 4 dele sand eller støbemix. Derefter tilsættes vand efter behov. Jo mere vand du tilsætter, desto blødere og tyndere bliver betonen, så du kan justere konsistensen, som det passer til opgaven. Blandingen er nem at lave selv og lige til at gå til.
Det skal du bruge cement til
Cement er et alsidigt materiale, der bruges til mange forskellige typer konstruktioner som opmuring, gulvstøbning, støbning af hegnspæle, kantsten og meget mere. Cement er nemt at blande og anvende, så det næsten ikke kan gå galt. Vi anbefaler et blandingsforhold på 1:4 og brug af et godt støbemateriale sammen med cementen, fx støbemix (en blanding af sten og sand), støbesand, pudsesand eller muregrus. Bland materialet med cementen – ofte med en blandemaskine – og tilsæt vand efter behov. Resultatet bliver en stærk beton, der er klar til brug.
Vigtigheden af Kvalitet i Cement
Det er vigtigt at vælge cement i en god kvalitet, da dårlig cement kan resultere i svag beton, der over tid smuldrer. Cement findes typisk i tre forskellige styrkeklasser:
- CEM 32,5: Den svageste og billigste kvalitet, der anbefales til opgaver uden særlige krav til holdbarhed.
- CEM 42,5: En mellemstyrke, der er velegnet til projekter uden større belastning.
- CEM 52,5: Den bedste kvalitet, som er meget holdbar og modstandsdygtig over for belastning. Hos Maxibag.dk sælger vi kun cement i kvaliteten CEM 52,5, så du er sikret den bedste holdbarhed og styrke.
Valg af Cementtype: Portland vs. Rap Portland
Der findes to hovedtyper af cement: almindelig portlandcement og hurtighærdende rapid portlandcement.
- Almindelig Portlandcement: Denne type giver høj styrke efter 28 døgn og er vores mest solgte cement.
- Rap Portlandcement: Hurtighærdende cement, der opnår høj styrke allerede efter et døgn. Rapid cement er også syrefast og derfor ideel til fx staldgulve, som udsættes for ammoniak.
Forskellen på cement, mørtel og beton
Der findes forskellige produkter og termer inden for støbeverdenen, og det er vigtigt at kunne skelne mellem disse.
Cement er det produkt, der binder og hærder en beton. Cement udfylder et støbemateriales lufthuller og sikrer, at massen kan hærde og blive hård. Cement er altså det hærdende element, og hærdningen aktiveres, så snart cementen kommer i kontakt med vand. Cement bruges aldrig alene, men altid i kombination med et andet støbeprodukt.
Mørtel er en blanding af sand og kalk og fås normalt i to typer. Den ene type er bakkemørtel, som har fået sit navn, fordi sandet, der bruges, kommer fra en grusgrav eller bakke. Den anden type er strandmørtel, hvor sandet stammer fra havet. Mørtel anvendes som opmuringsmateriale mellem mursten, f.eks. når man murer et hus.
Beton er det færdige produkt, man får ved at blande et støbemateriale og cement samt vand. En typisk betonblanding består af 4 dele støbemix, 1 del cement og vand efter behov. Blandingen røres sammen til en grød, som derefter bliver til beton. Konsistensen af betonen reguleres med vand. Tilsættes lidt vand, bliver betonen meget stiv og kan stå næsten lodret, hvilket er ideelt til sætning af fundablokke eller kantsten. Hvis der tilsættes meget vand, bliver betonen mere flydende, hvilket kan være en fordel ved f.eks. gulvlægning.
Køb cement online hos Maxibag
Du bør købe cement hos Maxibag.dk, da vi altid tilbyder cement af den bedste kvalitet og i den højeste styrkeklasse. Vi sælger højstyrkecement til gode priser og leverer hurtigt direkte til dig. Cementen er pakket forsvarligt, og emballagen kan åbnes og lukkes efter behov, så du kan gå til og fra dit projekt uden at bekymre dig om opbevaringen.
Hvis du ønsker de bedste betingelser for succes med dit støbeprojekt, så køb din cement hos Maxibag.
Læs om vores leveringsmetoder for cement her
Eksport af cement
Hos Maxibag har vi stor erfaring med eksport af cement til bl.a. Grønland. Vi kan tilbyde yderst konkurrencedygtige priser, og vi kan håndtere specialopsækning samt en del af logistikken.
Læs mere om vores eksport af cement her