- Forside >
- Sand & Grus >
- Stabilgrus og støbemix >
- Støbemix 0-16 mm.
Støbemix 0-16 mm.
895,00 kr.
På lager - klar til forsendelseLevering i hele DK med fast broforbindelse
Støbemix i størrelsen 0-16 mm.
Støbemix 0-16 mm. er vores mest grove mix af sten og grus til støbning. Den er rigtig godt sammensat og lige klar til brug. En sådan støbemix som denne, er en blanding af en støbesand / støbegrus og sten op til 16 mm. (Husk man måler altid stenenes størrelse på smalleste led.) Det der er smart ved at bruge denne forblandende støbeprodukt er, at du ikke skal tænke på hvor mange sten der skal i en beton, og du skal ikke tænke på hvor meget støbesand der skal i en beton. Den er altså blandet efter alle kunstens forskrifter så der mangler blot cement og lidt vand, så har du en perfekt og holdbar beton.
Hvad er forskellen på støbemix 0-8 mm. og 0-16 mm.?
Forskellen på de to mix af støbematerialer er selve stenstørrelserne der er iblandet. Selve støbesandet / støbegruset er det samme for de to produkter. Men stenene der er blandet i er forskellige. Stenene i 0-8 mm. er op til 8 mm. som det største, og stenene i 0-16 mm. er op til 16 mm. på de største sten.
Der er ingen af de to produkter der er den bedste, og begge varianter af færdigbeton du får som slutresultat er lige stærke.
Så det du skal vælge ud fra, er om det bedste for dig er en lidt mere grov beton, eller det er en lidt finere beton du vil arbejde med. Du kan læse om vores 0-8 mm. blanding her.
Hvilken cement skal jeg vælge til min støbemix 0-16 mm.?
Vi anbefaler en cement i styrkeklasse CEM 52,5. Dette er den stærkeste cementtype på markedet, og du får absolut det bedste færdige resultat med denne. Der er ikke forskel på selve tiden det tager at blande en beton med dårlig cement frem for kvalitetscement, men tilgengæld får du bare et langt bedre resultat med en god cement som holder i utrolig mange år.
Vi tilbyder her på siden at du kan tilkøbe en Portland cement i styrkeklasse CEM 52,5.
Hvordan blander jeg en beton med støbemix 0-16 mm.?
Det er super nemt at blande en god og stærk beton med vores støbemix. Den bedste fremgangsmåde er at anskaffe sige en betonblander. Man kan godt blande det i en spand, men betonen bliver normalt blandet bedre med en betonmixer. Vi tager udgangspunkt i blandingsforholdet 1:4 (1 del cement og 4 dele støbemix)
Start med at kom en halv spand vand ind i betonblanderen. Efterfølgende kom 4 skovle støbemix ind i blanderen og derefter 1 skovl cement. Tilfør gerne en halv spand vand mere nu.
Herefter tilfører du igen 4 skovle støbemix og 1 skov cement. En normal betonblander kan ca. indeholde 8 håndskovle støbemix og 2 skovle cement.
Nu kan du tilføre vand efter hvor tør eller våd du ønsker din beton. Hvis du tilfører meget vand bliver den våd og er helt flydende, og hvis du kommer for lidt vand i er den tør. Tilfør ikke alt for meget vand ad gangen, for vandet skal lige nå ud i betonen før du kan se konsistensen af den beton du er ved at blande.
Når du er tilfreds med konsistensen tømmer du betonen over i en trillebøre, og du har en færdigbeton i højeste kvalitet.
Og så er det bare at gentage proceduren ved næste blanding.
Hvordan kan jeg få leveret støbemix 0-16 mm.?
Du kan få leveret støbemix 0-16 mm. i bigbag / maxibag over hele Danmark. Vi kommer ud til dig og leverer varen, så den står bedste placeret på din grund. Du kan nemt gå til og fra din støbemix som du ønsker, og maxibagen holder materialet til du skal bruge det næste gang.
Tilbyder flere forskellige leveringsmetoder, som du kan læse alt om her